Tammi Øst

En af Danmark største skuespillerinder, Tammi Øst, har også sangtalent og udgav i april 2011
lyrik-cd’en ØST på Cowbell Music.

På ØST giver hun sit musikalske bud på digte fra tre af landets største nulevende forfattere.
Hun synger digte og tekster af Søren Ulrik Thomsen, Suzanne Brøgger og Anne Lise Marstrand-Jørgensen.

Med sin musikalske fortolkning af digtene ønsker Tammi Øst at give den yngre generation mod på at læse lyrik.
Hun videregiver sin egen nøgle til lyrikken – en forståelse, som først er kommet sent i livet.

”Jeg er ikke vokset op med maleriudstillinger, lyrik og anden finkultur, men jeg er vokset op med musik, især popmusik.
Jeg har læst lyrik op for folk et utal af gange og ment, at jeg forstod, men det var først,
da jeg tonesatte og rytmiserede digtene, at ordene for alvor begyndte at leve.
Med cd’en vil jeg give min nøgle til og glæde ved lyrikken videre til folk,
så de måske selv får lyst til at læse det originale digt en dag,”
fortæller hun.

På ØST har hun omskrevet og sat musik til digte af Søren Ulrik Thomsen og Anne Lise Marstrand-Jørgensen,
og hun har ladet sig inspirere af bogen ’Jeg har set den gamle verden forsvinde
– hvor er mine øreringe?’ af Suzanne Brøgger, som også synger en bluessang på albummet.

Stilen er minimalistisk vise-folk/eksperimental og Tammi Østs stemme bakkes op af Benjamin Koppels
og Jesper Mechlenburgs poetiske og inciterende arrangementer. Et album, man kan fordybe sig i igen og igen.

Cd’en indeholder booklet med forord af Suzanne Brøgger samt originale
og genskrevne tekster af forfatterne.

 

UDGIVELSER PÅ COWBELL MUSIC

ØST: 18. april 2011

Køb den i Webshoppen
iTunes
Spotify

Booking kontakt:
Morten Friis
Mail: booking@cowbellmusic.dk
Tlf.: +45 7026 0807
Mobil: +45 6166 2648