Summer Jazz 2018 Forside

PROGRAM SUMMER JAZZ 2018 

 

BETTY NANSEN TEATRET, FREDERIKSBERG

6 juli kl 19:30 - Søren Sko & Benjamin Koppel on Cole

Billetter kan købes her 

Søren Sko & Benjamin Koppel on Cole

Søren Sko (vokal)

Benjamin Koppel (saxofon)

Eythor Gunnarsson (klaver)

Jepser Bodilsen (bas) Alex Riel (trommer)

forsalg 265 kr. + gebyr
dør 315 kr.

The Nat King Cole Project Når to af dansk musiklivs største profiler slår pjalterne sammen om deres fælles passion for jazzcrooner no #1 Nat King Coles musik, bliver der for alvor pustet nyt liv i de gamle klassikere. Den danske sanger Søren Sko har, lige siden den efterhånden legendariske duo Sko & Torp debuterede i 1989, været en uundværlig bestanddel af den danske musikscene, centralt placeret som en af landets fineste sangere. Saxofonisten Benjamin Koppel udgav sin debutplade som bare 18-årig i 1993, har siden spillet med alle de største internationale jazzstjerner, udgivet knap 50 plader i eget navn og modtaget et hav af priser og hædersbevis. Sammen giver de to – med hjælp fra tre af Nordens bedste jazzmusikere – deres helt eget hjertevarme, ærlige og medrivende bud på en stribe af de sange, som jazzhistoriens mest soulfulde crooner, Nat King Cole havde på sit repertoire. Søren og Benjamin har nøje udvalgt klassikerne – og er også ganske bevidst gået uden om nogle de måske allermest oplagte, allermest fortærskede. Resultatet er ganske enestående, med Sørens rå og upolerede rockstemme og Benjamins melodiske overskudssaxofon i centrum. De to stjernesolister bliver akkompagneret af den islandske pianist Eythor Gunnarsson, ankermand i det legendariske fusionsband Mezzoforte; den danske verdensbassist Jesper Bodilsen, kendt fra top-jazzsammenhænge som Ed Thigpen og Joe Lovano; og vores alle sammens Alex Riel, jazzens grand old man, med en international karriere som ærlig talt er på grænsen til hæsblæsende. Alex har spillet med de største, i en menneskealder. Resultatet er en vidunderlig indbydende koncert, med ro på, et skævt smil og fuld af flirt. En koncert af format, der rammer lige så bredt og folkeligt, som den kan måle sig på den internationale jazzscene.

8 juli kl 21:00 - Ole Kock Hansen A Very Big Band 'Celebrating Ella & Cannonball'

Billetter kan købes her

A Very Big Band under ledelse af Ole Kock Hansen feat. Marie Carmen Koppel (vokal) Benjamin Koppel (saxofon)

forsalg 175 kr. + gebyr
dør 225 kr.

Pianisten og dirigenten Ole Kock Hansen er en af dansk jazz største stjerner, jazzens grand old man. Nu mødes han igen på scenen – en efterhånden årelang tradition - med søskendeparret Marie Carmen Koppel og Benjamin Koppel til en veritabel jazzfest, der er kendt fra mange års festivalkoncerter som en sand publikumssucces. Med sig har Ole Kock Hansen sit 16 mand store A Very Big Band, som lægger horn og velswingende rytmegruppe til Oles altid fremragende og i øvrigt vidt berømmede arrangementer. I mødet mellem A Very Big Band, Marie Carmen Koppels nakkehårsrejsende smukke vokal og Benjamin Koppels uforlignelige saxofonspil, kan publikum forvente en lunt swingende og musikalsk overlegen søndagskoncert, hvor repertoiret blandt andet tager udgangspunkt i fejringen af den legendariske altsaxofonist Cannonball Adderley og jazzens sangfugl no. 1, Ella Fitzgerald. Cannonball Adderley (1928-1975), der i 2018 ville være fyldt 90 år, er uomtvisteligt en af jazzhistoriens allerstørste skikkelser og har sammen med tenorsaxofonisten John Coltrane været den væsentligste arvtager fra legenden Charlie Parker, og samtidig den væsentligste innovator i forhold til fremtidige generationer af saxofonister. Hans betydning for eftertiden kan simpelthen ikke overvurderes. Og Ella Fitzgerald - jazzens ypperste sangerinde - har med sit vidunderlige overskud og kæmpe repertoire givet inspiration og glæde langt ind i fremtiden. Sammen giver Ole Kock Hansens A Very Big Band og vores egen saxofoniststjerne Benjamin Koppel deres bud på, hvorfor Cannonball Adderley er så vigtig en figur i jazzens historie både som musikalsk fornyer og som saxofonfaglig gigant. Og ligeledes aktualiserer Danmarks soul- og gospeldronning Marie Carmen Koppels røst en række af jazzhistoriens - og Ella Fitzgeralds - største evergreens. Vi kan med andre ord love Jazzparty, så englene synger!

9 juli kl 20:00 - Koppel/Sonne/Binzer/Pasborg/Koppel

Billetter kan købes her

Benjamin Koppel (saxofon)

Jacob Binzer (guitar)

Anders Koppel (hammondorgel)

Stefan Pasborg (trommer)

Laust Sonne (trommer)

forsalg 265 kr. + gebyr
dør 315 kr.

Når fem af Danmarks mest velrenommerede musikere går på scenen sammen er der dømt musikalsk topmøde af den sjældne slags. Imellem sig har de spillet med hvad der kan kravle og gå af berømtheder fra såvel den internationale jazz-, rock- og popscene som den danske. Benjamin Koppel, Laust Sonne, Jacob Binzer, Stefan Pasborg og Anders Koppel har årelange venskaber og samarbejde på kryds og tværs bag sig – og under Winter Jazz 2018 stod de fem stjerner på scenen sammen for første gang. Mandag d. 9 juli har vi samlet dette dreamteam igen til glæde for alle, der elsker god musik - inkarnerede jazzere, overbeviste rock-fans, elskere af world music, singer-song-writer-folk eller popmusik - musikken i hænderne på disse fem supermusikere vil blæse liv i håret og kasketten af de fleste. Repertoiret tager afsæt i de fem musikeres musikalske baggage og kompositoriske klenodier - og der er lagt op til grovswingende, medrivende og melodisk instrumentalmusik, der øjeblikkeligt vil rejse et folkeligt krav om både koncertgentagelse og indspilninger i fremtiden. BENJAMIN KOPPEL - saxofon (har spillet med bla. jazzstjerner som Phil Woods, Paul Bley, Joe Lovano, Brian Blade og i danske sammenhænge som Moonjam, Alberte Winding, Pede B, mv.) STEFAN PASBORG - trommer( har vundet et utal af jazz priser og spiller bl.a. i Ibrahim Electric og har lige modtaget Ken Gudmand Prisen) JACOB BINZER - guitar (har spillet med D*A*D* samt med topnavne som fx Chris Cornell) LAUST SONNE - trommer (har spillet med D*A*D*, været ankermand i bands som Dear og Bugpowder, og arbejdet med bla. Kira Skov, Eve, Tim Christensen, mv.) ANDERS KOPPEL - hammond orgel (har spillet med bla. Savage Rose, Bazaar samt jazzstjerner som Kenny Werner og Miroslav Vitous)

10 juli kl 20.00 - Jazz Clash / Cæcilie Norby, Benjamin Koppel, Uri Caine (US) Ralph Alessi (US), Alex Riel med tre dansere

Billetter kan købes her 

Cæcilie Norby (vokal)

Benjamin Koppel (saxofon)

Ralph Alessi USA (trompet)

Uri Caine USA (klaver)

Johannes Weidenmueller USA (bas)

Alex Riel (trommer)

Nikita Thigpen (dans)

Josephine Raahauge (dans)

Diana Cuni (dans)

forsalg 265 kr. + gebyr
dør 315 kr.

Curated by Cæcilie Norby & Benjamin Koppel To af skandinaviens største og internationalt mest anerkendte jazzprofiler, sangerinde Cæcilie Norby og saxofonist Benjamin Koppel, går i JazzClash sammen om at præsentere 100 års jazzhistorie med en sand stjernebesætning. Et superhold - lutter topnavne fra både den danske og New Yorks jazzscene - tager favntag på såvel legendariske jazzkompositioner som mere ukendte sange, og nyfortolker og udfordrer musik og publikum med både passion, kærlighed og et glimt i øjet. Med musik og historier, der knytter sig til hvert sit tiår siden jazzens første spæde begyndelse i 1918 kommer vi vidt omkring, fra Ellington over freejazz, fra popjazz til fusionsinspireret jazzrock, til melodiske, nordiskklingende jazzstemninger – en magisk tidsrejse i jazzens univers. Tre dansere – den fænomenale klassiske solodanserinde, Diana Cuni, og en af jazzdansens største unge talenter, Nikita Thigpen (i øvrigt barnebarn af den ikoniske amerikanske jazztrommeslager Ed Thigpen, der selv boede i København det meste af sit liv) og Danmarks førende streetdanser, Josephine Raahauge (kendt fra talrige teateropsætninger, reklamefilm, mv.) sætter musikken og musikhistorien i relief og der er således lagt op til en totaloplevelse, hvor snart sagt alle sanser kommer i spil. Tre amerikanske jazzmastodonter indtager scenen sammen med dansk jazz’ Grand Old Man, trommeslager Alex Riel, der selv har spillet med alle fra Bill Evans til Sonny Rollins – pianist Uri Caine, der udover en lang række soloplader også har spillet og indspillet med stjernenavne som Paul Motian og Joe Lovano; bassist Johannes Weidenmueller, der har været det musikalske anker for så forskellige musikere som Kenny Werner, Benny Golson og Wynton Marsalis; og ikke mindst trompetist Ralph Alessi, et musikalsk unikum, der lige gerne spiller solotrompet i New Yorks symfoniorkestre som han optræder med Bill Frisell, Sam Rivers og Steve Coleman. Cæcilie Norby behøver næppe en større introduktion – hun er gennem de sidste 25 år Skandinaviens vel nok mest succesfulde sangerinde, med en række berømmede albums til sit navn udgivet på så højtprofilerede labels som Blue Note Records og ACT. Benjamin Koppel, udnævnt til Ridder af den Franske republik for sit kunstneriske virke, har udgivet omkring 50 plader i eget navn og samarbejdet med de allerstørste navne på internationale jazzscene, fra Paul Bley og Phil Woods til Jim Hall og Joe Lovano, Brian Blade og mange mange flere. JazzClash bliver en unik mulighed for en jazztotaloplevelse udover det sædvanlige – en jazzteaterkoncert, dybt forankret i historien og jazztraditionen og med klar og utvetydig pejling ind i fremtidens jazz.

 

11 juli kl 16:00 - Masterclass - Uri Caine / Johannes Weidenmueller / Ralph Alessi

Billetter kan købes her 

Uri Caine (p)

Johannes Weidenmueller (b)

Ralph Alessi (tp)

100 kr + gebyr / studierabat 50%

Igen i år holder Cowbell, Summer Jazz Festival og traditionen tro indbyder vi endnu en gang til masterclasses med nogle af de største musikere, der gæster dette års Copenhagen Jazzfestival.
Inspiration og musikalsk know-how gives videre til alle musik-interesserede, unge som gamle, amatører som professionelle, og dermed banes vejen for at jazzens kreative og nyskabende univers bliver ved med at have både afsendere og modtagere på alle niveauer.
I år har følgende fire topmusikere, alle fra verdens førende jazzmekka New York - således takket ja til at deltage i Summer Jazz’s mangefacetterede program og øse ud af både deres kunstneriske udtryk og musikalske indsigter.

Pianist Uri Caine er især kendt for igennem snart 40 år at være en del af New Yorks helt særlige in-crowd, hvor han har samarbejdet med alle fra Paul Motian over Joe Lovano til Symfoniorkestre, rappere og freejazzfolk som John Zorn. Han er umådeligt versatil i sin mesterlige beherskelse af både harmonik, time og forskellige musikalske udtryk og kan bla. høres på duopladen ”Heritage”, som han har indspillet med Benjamin Koppel. På pladen tager de to favntag på deres fælles musikalske arv, blandt den jødiske folkemusik.
 
Bassist Johannes Weidenmueller er en af New Yorks mest eftertragtede undervisere og er bla. tilknyttet den berømmede Manhattan School of Music, hvor han co-leder skolens jazzdepartment. Han har spillet med alt og alle på den internationale jazzscene, fra Wynton Marsalis over Benny Golson til Daphnis Prieto. Han har igennem mere end ti år været fast mand i pianist Kenny Werners grupper, og er desuden ophavsmand til en række bogudgivelser, der præsenterer en helt ny tilgang til polyrytmisk improvisation, som han har opfundet sammen med en anden New York-profil, trommeslager Ari Hoenig. 
 
Trompetist Ralph Alessi er en rigtig musikernes musiker. Han er igennem sin snart lange karriere altid blevet headhuntet af de største stjerner til at indgå i musikalske samarbejder, som de fleste musikere kun kan drømme om. Hans virtuose og dybt originale trompetspil kan høres på en lang række produktioner, fra Bill Frisell og Steve Coleman og assisterer i øvrigt i sin fritid som trompetist i flere forskellige New York symfoniorkestre – bare for sjov! Ralph er både professor of jazz studies på Nevada-Renos universitet og leder af School for improvisational Music.

Ved masterclasses i SummerJazz-regi vil de højtprofilerede og dybt professionelle musikere tale om både improvisation, komposition, sammenspil og karriereplanlægning. Desuden vil de være åbne for spørgsmål fra publikum – og de vil naturligvis også give prøver på deres musikalske virke og spille live.

11 juli kl 20:00 - Jazz Clash / Cæcilie Norby, Benjamin Koppel, Uri Caine (US) Ralph Alessi (US), Alex Riel med tre dansere

Demo Content

Billetter kan købes her 

Cæcilie Norby (vokal)

Benjamin Koppel (saxofon)

Ralph Alessi USA (trompet)

Uri Caine USA (klaver)

Johannes Weidenmueller USA (bas)

Alex Riel (trommer)

Nikita Thigpen (dans)

Josephine Raahauge (dans)

Diana Cuni (dans)

forsalg 265 kr. + gebyr
dør 315 kr.

Curated by Cæcilie Norby & Benjamin Koppel To af skandinaviens største og internationalt mest anerkendte jazzprofiler, sangerinde Cæcilie Norby og saxofonist Benjamin Koppel, går i JazzClash sammen om at præsentere 100 års jazzhistorie med en sand stjernebesætning. Et superhold - lutter topnavne fra både den danske og New Yorks jazzscene - tager favntag på såvel legendariske jazzkompositioner som mere ukendte sange, og nyfortolker og udfordrer musik og publikum med både passion, kærlighed og et glimt i øjet. Med musik og historier, der knytter sig til hvert sit tiår siden jazzens første spæde begyndelse i 1918 kommer vi vidt omkring, fra Ellington over freejazz, fra popjazz til fusionsinspireret jazzrock, til melodiske, nordiskklingende jazzstemninger – en magisk tidsrejse i jazzens univers. Tre dansere – den fænomenale klassiske solodanserinde, Diana Cuni, og en af jazzdansens største unge talenter, Nikita Thigpen (i øvrigt barnebarn af den ikoniske amerikanske jazztrommeslager Ed Thigpen, der selv boede i København det meste af sit liv) og Danmarks førende streetdanser, Josephine Raahauge (kendt fra talrige teateropsætninger, reklamefilm, mv.) sætter musikken og musikhistorien i relief og der er således lagt op til en totaloplevelse, hvor snart sagt alle sanser kommer i spil. Tre amerikanske jazzmastodonter indtager scenen sammen med dansk jazz’ Grand Old Man, trommeslager Alex Riel, der selv har spillet med alle fra Bill Evans til Sonny Rollins – pianist Uri Caine, der udover en lang række soloplader også har spillet og indspillet med stjernenavne som Paul Motian og Joe Lovano; bassist Johannes Weidenmueller, der har været det musikalske anker for så forskellige musikere som Kenny Werner, Benny Golson og Wynton Marsalis; og ikke mindst trompetist Ralph Alessi, et musikalsk unikum, der lige gerne spiller solotrompet i New Yorks symfoniorkestre som han optræder med Bill Frisell, Sam Rivers og Steve Coleman. Cæcilie Norby behøver næppe en større introduktion – hun er gennem de sidste 25 år Skandinaviens vel nok mest succesfulde sangerinde, med en række berømmede albums til sit navn udgivet på så højtprofilerede labels som Blue Note Records og ACT. Benjamin Koppel, udnævnt til Ridder af den Franske republik for sit kunstneriske virke, har udgivet omkring 50 plader i eget navn og samarbejdet med de allerstørste navne på internationale jazzscene, fra Paul Bley og Phil Woods til Jim Hall og Joe Lovano, Brian Blade og mange mange flere. JazzClash bliver en unik mulighed for en jazztotaloplevelse udover det sædvanlige – en jazzteaterkoncert, dybt forankret i historien og jazztraditionen og med klar og utvetydig pejling ind i fremtidens jazz.

12 juli kl 20:00 - Benjamin Koppel Jazz Galla 'Class of 1958'

Billetter kan købes her 

Kaya Brüel (vokal)

Marie Carmen Koppel (vokal)

Bobo Moreno (vokal)

Benjamin Koppel (saxofon)

Søren Bebe (klaver)

Jeppe Skovbakke (kontrabas)

Jesper Mortensen (trommer)

forsalg 265 kr. + gebyr
dør 315 kr.

Featuring Bobo Moreno, Marie Carmen Koppel og Kaya Brüel Siden 2013 har Benjamin Koppels Jazz Galla turneret for fulde huse med forskellige shows og en lang række af landets største stemmer og bedste entertainere. I 2018 hylder Benjamin Koppel Jazz Galla Class of 1958 - levende og afdøde legender: Madonna, Prince og Michael Jackson i anledningen af deres 60 års fødselsdag. De excentriske super stjerner har leveret en sangskat som indeholder nogle af de mest opløftende popsange, store ballader og power hits som verden har kendt! Koncerten d. 12 juli byder på nogle af de største hits fortolket af tre af de mest elskede stemmer på dansk jord, Kaya Brüel, Bobo Moreno og Marie Carmen Koppel, i nyarrangerede, gennemswingende og jazzede udgaver, og ikke mindst akkompagneret af nogle af landets bedste jazz musikere. Så der er lagt op til en glamourøs og sprudlende aften i selskab med Benjamin Koppel Jazz Galla.

13 juli kl 20:00 - Marilyn Mazur - Shamania

Billetter kan købes her 

Josefine Cronholm SE/DK (vokal og perc)

Hildegunn Øiseth NO (trompet)

Sissel Vera NO (sax og vokal)

Christina Dahl (sax)

Lis Wessberg (trombone)

Makiko Hirabayashi DK/JP (keyboards)

Ellen Andrea Wang NO (bas og vokal)

Lisbeth Diers (percussion)

Marilyn Mazur (komposition/leder, percussion)

Siri Wolthoorn (danser)

forsalg 265 kr. + gebyr
dør 315 kr.

Percussionist og trommeslager Marilyn Mazur er med sin historik som medvirkende i Miles Davis’, Jan Garbareks og Wayne Shorters grupper, ubestridt dronningen af dansk jazz. Sammen med 10 andre af Skandinaviens store kvindelige instrumentalister og performere har Marilyn endnu en gang skabt et kreativt univers, hvor musik og bevægelse udfolder sig frisk og impulsivt med kvindelig råstyrke, rytme og finesse. Shamania så dagens lys i 2015 og har siden optrådt på en række internationale jazzfestivaler og vi er stolte af at kunne præsentere så væsentligt et nutidig ensemble på Summer Jazz 2018. Blandt de medvirkende, der alle er højt anerkendte og respekterede solister, kendt fra en nærmest uendelig lang række af stærke musikalske sammenhænge, findes blandt andre den prisbelønnede sangerinde Josefine Cronholm, der tidligere selv har været top act på Summer Jazz; saxofonist Lotte Anker, der for længst har placeret sig som en den frie jazzmusiks mest inspirerede personligheder og den norske trompetvirtuos Hildegunn Øiseth. Oplevelsen fuldendes med dans af Siri Wolthoorn.

14 juli kl 17:00 - Reinventing Leonard Bernstein / Mads Mathias, Anders Koppel, Alex Riel, Xenia Lach-Nielsen, Pierre Dørge, Benjamin Koppel, DJ Noize m.fl.

Billetter kan købes her 

Mads Mathias (vokal)

Xenia Lach-Nielsen (vokal)

Frederikke Kampmann (vokal)

Anders Koppel (hammond orgel)

Pierre Dørge (guitar)

Alex Riel (trommer)

Benjamin Koppel (saxofon)

DJ Noize (grammofon og VJ)

Morten Zeuthen (Cello)

forsalg 265 kr. + gebyr
dør 315 kr.

Den mest legendarisk amerikanske dirigent og komponist nogensinde, Leonard Bernstein blev født for hundrede år siden, i 1918 i Massachusetts. Hans indflydelse på musikhistorien kan næppe overvurderes, for udover hans egne ikoniske værker som blandt andet operaen ”West Side Story” var han også manden der både genopdagede Gustav Mahlers musik efter mange år i glemsel og Bernstein var også den, der for alvor satte den danske nationalkomponist Carl Nielsen på det internationale verdenskort. Far og søn, Anders og Benjamin Koppel, har SummerJazztraditionen tro sat sig for at give deres bud på en spændende og overraskende nyopsætning i selskab med en stjerneparade af danske optrædende. Og i år altså med Leonard Bernsteins musik og virke som omdrejningspunkt. Tre fantastiske sangere fra hvert sit hjørne af dansk kulturliv lægger stemmer til: jazzcrooner no. 1 Mads Mathias, operasolist Frederikke Kampmann, og musicalstjernen Xenia Lach Nielsen. Den dobbelt DJ Verdensmester DJ Noize scratcher både i lyd og billede, når gamle filmklip med Bernstein pludselig får fornyet liv og bliver en integreret del af musikforestillingens DNA. Jazzkoryfæerne Pierre Dørge (guitar) og Alex Riel (trommer) sætter en tyk streg under at SummerJazz endnu engang formår at bygge bro mellem både genrer, generationer og musikalske udtryk. Og endelig bringer solocellist og celloprofessor Morten Zeuthen den klassiske musiks klang og fortryllelse helt i front og binder de musikalske ender sammen i Leonard Bernsteins store univers. Det hele arrangeret og tilrettelagt af far og søn, som hver især bidrager med deres umiskendelige musikalske klang og trademarks; Anders med sit fra Bazaar og Savage Rose så elskede hammondorgel, Benjamin med sin syngende og indsmigrende saxofonvirtuositet.

14 juli kl 20:00 - Reinventing Leonard Bernstein / Mads Mathias, Anders Koppel, Alex Riel, Xenia Lach-Nielsen, Pierre Dørge, Benjamin Koppel, DJ Noize m.fl.

Billetter kan købes her 

Mads Mathias (vokal)

Xenia Lach-Nielsen (vokal)

Frederikke Kampmann (vokal)

Anders Koppel (hammond orgel)

Pierre Dørge (guitar)

Alex Riel (trommer)

Benjamin Koppel (saxofon)

DJ Noize (grammofon og VJ)

Morten Zeuthen (Cello)

forsalg 265 kr. + gebyr
dør 315 kr.

Den mest legendarisk amerikanske dirigent og komponist nogensinde, Leonard Bernstein blev født for hundrede år siden, i 1918 i Massachusetts. Hans indflydelse på musikhistorien kan næppe overvurderes, for udover hans egne ikoniske værker som blandt andet operaen ”West Side Story” var han også manden der både genopdagede Gustav Mahlers musik efter mange år i glemsel og Bernstein var også den, der for alvor satte den danske nationalkomponist Carl Nielsen på det internationale verdenskort. Far og søn, Anders og Benjamin Koppel, har SummerJazztraditionen tro sat sig for at give deres bud på en spændende og overraskende nyopsætning i selskab med en stjerneparade af danske optrædende. Og i år altså med Leonard Bernsteins musik og virke som omdrejningspunkt. Tre fantastiske sangere fra hvert sit hjørne af dansk kulturliv lægger stemmer til: jazzcrooner no. 1 Mads Mathias, operasolist Frederikke Kampmann, og musicalstjernen Xenia Lach Nielsen. Den dobbelt DJ Verdensmester DJ Noize scratcher både i lyd og billede, når gamle filmklip med Bernstein pludselig får fornyet liv og bliver en integreret del af musikforestillingens DNA. Jazzkoryfæerne Pierre Dørge (guitar) og Alex Riel (trommer) sætter en tyk streg under at SummerJazz endnu engang formår at bygge bro mellem både genrer, generationer og musikalske udtryk. Og endelig bringer solocellist og celloprofessor Morten Zeuthen den klassiske musiks klang og fortryllelse helt i front og binder de musikalske ender sammen i Leonard Bernsteins store univers. Det hele arrangeret og tilrettelagt af far og søn, som hver især bidrager med deres umiskendelige musikalske klang og trademarks; Anders med sit fra Bazaar og Savage Rose så elskede hammondorgel, Benjamin med sin syngende og indsmigrende saxofonvirtuositet.

 

PRØVEHALLEN, VALBY

7 juli kl 18:00 - Dexter Gordon 'Go' / Stief, Kock Hansen, Riel, Koppel

Billetter kan købes her 

Benjamin Koppel (saxofon)

Ole Kock Hansen (klaver)

Bo Stief (kontrabas)

Alex Riel (trommer)

forsalg 175 kr. + gebyr
dør 220 kr.

Den amerikanske saxofonist Dexter Gordon er et af jazzhistoriens helt store navne - en stilskaber, der mestrede beboppens høje tempo og melodiske frasering på linje med Charlie Parker, Dizzy Gillespie og Bud Powell. Han var i 1960’erne og 70’erne en del af det københavnske jazzliv, spillede ofte i Montmartre og cyklede rundt i Valby, hvor han boede gennem 14 år. I 2018 ville Dexter Gordon være blevet 95 år. Det fejrer Summer Jazz 2018 med en dag i Dexters ånd; festligt, swingende, virtuost og med et smil på læben, to koncerter med hvert sit tema og med musikere, der kender Dexter og hans musik rigtig godt. Tre musikere der ofte spillede sammen med Dexter og tilmed talte ham blandt deres nærmeste venner er på scenen i Prøvehallen denne aften: Alex Riel (trommer), Bo Stief (kontrabas) og Ole Kock Hansen (klaver). De tre efterhånden legendariske danske jazzmusikere får selskab af en anden Valby-saxofonist, Benjamin Koppel, der i øvrigt selv er opkaldt efter endnu en amerikansk topsaxofonist der boede i København i mange år, Ben(jamin Francis) Webster. Benjamin hyldede som bare 16-årig netop Dexter ved en memorial koncert på Montmartre i København efter Dexters død i 1990. Ved den lejlighed spillede Benjamin i øvrigt for første gang sammen med Bo Stief. Aftenens første koncert kl 18.00: Den danske all-star kvartet hylder Dexters fantastiske LP-produktion for det hæderkronede amerikanske Blue Note Records. Og særligt tager de fire musikere udgangspunkt i den medrivende, veloplagte og virtuose musiceren man blandt andet finder på det ikoniske Dexter Gordon-album "GO" fra 1962, når de ved aftenens første koncert blandt tager favntag på klassikere fra netop denne legendariske LP, eksempelvis Gordons egen "Cheese Cake" og det nærmeste, man kommer på en signaturmelodi for Long Tall Dexter, "Second Balcony Jump". Imellem de to koncerter vises Don McGlynns fremragende film om Dexter Gordon, "More than you know" fra 1996, med præsentation af instruktøren selv. I filmen møder man en række af Dexters samtidige, store jazzstjerner som Ben Webster og Lester Young og rummer desuden en række interviews og koncertoptagelser samt sjældne prøveoptagelser fra spillefilmen "Round Midnight". Filmen, der varer en lille times tid, viser endnu en spændende side af Dexter Gordon og hans kollegers vidunderlige musikalske opfindsomhed og beskriver med musikken som omdrejningspunkt de svære omstændigheder, som altid har været de sorte jazzmusikeres livsvilkår. Aftenens anden koncert kl 21.00 (tilkøb): Her sender den danske superkvartet en kærlig hilsen til Dexter Gordons Oscar-nominerede skuespilpræstation i Bertrand Taverniers gennemmusikalske film "Round Midnight", hvor Dexter både var den gennemgående fortæller, men så sandelig også stod som et musikalsk fyrtårn i selskab med andre jazzstjerner som bla. Herbie Hancock. Udover Thelonious Monk's mesterværk af en komposition, titelnummeret til filmen (og til denne aftens sene koncert) kommer de fire danske Dexter-fans og topmusikere også omkring en af de første ballader, som Dexter var solist i, den gang han som ganske ung mand sad i orkesterleder Billy Ecksteines bigband, den næsten glemte men vidunderlige jazzballade "I Want to talk about you". Der er dømt ægte jazzfest når fire danske cool cats hylder Dexter, som så afgjort selv var en af jazzens allerstørste af slagsen. Kl ca. 19.30 vises Don McGlynns film om Dexter Gordon “More Than You Know” med præsentation af instruktøren selv. Her er adgang uanset billettype.

7 juli kl 21:00 - Dexter Gordon 'Round Midnight' / Stief, Kock Hansen, Riel, Koppel

Billetter kan købes her 

Benjamin Koppel (saxofon)

Ole Kock Hansen (klaver)

Bo Stief (kontrabas)

Alex Riel (trommer)

forsalg 175 kr. + gebyr
dør 220 kr.

Den amerikanske saxofonist Dexter Gordon er et af jazzhistoriens helt store navne - en stilskaber, der mestrede beboppens høje tempo og melodiske frasering på linje med Charlie Parker, Dizzy Gillespie og Bud Powell. Han var i 1960’erne og 70’erne en del af det københavnske jazzliv, spillede ofte i Montmartre og cyklede rundt i Valby, hvor han boede gennem 14 år. I 2018 ville Dexter Gordon være blevet 95 år. Det fejrer Summer Jazz 2018 med en dag i Dexters ånd; festligt, swingende, virtuost og med et smil på læben, to koncerter med hvert sit tema og med musikere, der kender Dexter og hans musik rigtig godt. Tre musikere der ofte spillede sammen med Dexter og tilmed talte ham blandt deres nærmeste venner er på scenen i Prøvehallen denne aften: Alex Riel (trommer), Bo Stief (kontrabas) og Ole Kock Hansen (klaver). De tre efterhånden legendariske danske jazzmusikere får selskab af en anden Valby-saxofonist, Benjamin Koppel, der i øvrigt selv er opkaldt efter endnu en amerikansk topsaxofonist der boede i København i mange år, Ben(jamin Francis) Webster. Benjamin hyldede som bare 16-årig netop Dexter ved en memorial koncert på Montmartre i København efter Dexters død i 1990. Ved den lejlighed spillede Benjamin i øvrigt for første gang sammen med Bo Stief. Aftenens første koncert kl 18.00 (tilkøb): Den danske all-star kvartet hylder Dexters fantastiske LP-produktion for det hæderkronede amerikanske Blue Note Records. Og særligt tager de fire musikere udgangspunkt i den medrivende, veloplagte og virtuose musiceren man blandt andet finder på det ikoniske Dexter Gordon-album "GO" fra 1962, når de ved aftenens første koncert blandt tager favntag på klassikere fra netop denne legendariske LP, eksempelvis Gordons egen "Cheese Cake" og det nærmeste, man kommer på en signaturmelodi for Long Tall Dexter, "Second Balcony Jump". Imellem de to koncerter vises Don McGlynns fremragende film om Dexter Gordon, "More than you know" fra 1996, med præsentation af instruktøren selv. I filmen møder man en række af Dexters samtidige, store jazzstjerner som Ben Webster og Lester Young og rummer desuden en række interviews og koncertoptagelser samt sjældne prøveoptagelser fra spillefilmen "Round Midnight". Filmen, der varer en lille times tid, viser endnu en spændende side af Dexter Gordon og hans kollegers vidunderlige musikalske opfindsomhed og beskriver med musikken som omdrejningspunkt de svære omstændigheder, som altid har været de sorte jazzmusikeres livsvilkår. Aftenens anden koncert kl 21.00: Her sender den danske superkvartet en kærlig hilsen til Dexter Gordons Oscar-nominerede skuespilpræstation i Bertrand Taverniers gennemmusikalske film "Round Midnight", hvor Dexter både var den gennemgående fortæller, men så sandelig også stod som et musikalsk fyrtårn i selskab med andre jazzstjerner som bla. Herbie Hancock. Udover Thelonious Monk's mesterværk af en komposition, titelnummeret til filmen (og til denne aftens sene koncert) kommer de fire danske Dexter-fans og topmusikere også omkring en af de første ballader, som Dexter var solist i, den gang han som ganske ung mand sad i orkesterleder Billy Ecksteines bigband, den næsten glemte men vidunderlige jazzballade "I Want to talk about you". Der er dømt ægte jazzfest når fire danske cool cats hylder Dexter, som så afgjort selv var en af jazzens allerstørste af slagsen. Kl ca. 19.30 vises Don McGlynns film om Dexter Gordon “More Than You Know” med præsentation af instruktøren selv. Her er adgang uanset billettype.

8 juli kl 20:00 - Clara Sofie, Karen Rosenberg & Thomas Clausen A TAKE ON ELLA & BILLIE

Billetter kan købes her 

Clara Sofie Fabricius Rosenhoff (vokal)

Karen Rosenberg (vokal)

Thomas Clausen (klaver)

forsalg 150 kr. + gebyr
dør 200 kr.

Vanen tro sætter Cowbell Music endnu en gang fokus på at opsøge nye muligheder for jazzens udfoldelse. Derfor har vi indbudt to af den danske popscenes helt store solister, Clara Sofie og Karen Rosenberg til at give deres helt friske fortolkninger af jazzlegenderne Ella Fitzgerald og Billie Holidays repertoire. I selskab med en af landets fineste pianister, Thomas Clausen (der bla. har indspillet med Miles Davis og et hav af øvrige jazzstjerner) vil de to sangerinder både gå på hugst i jazzlitteraturens store mesterværker og også fremføre egne sange i nye, jazzede udgaver. Clara Sofie, der skrev sig direkte ind i den danske musikscenes første division med hittet ”Når Tiden Går Baglæns”, har udgivet tre albums i eget navn og været headhunted som solist i en lang række sammenhænge. Karen Rosenberg modtog den første danske Grammy for Årets R’n’B-udgivelse og gjorde sig dermed fortjent til titlen som den danske R’n’B-dronning. Hun har siden udgivet en stribe plader med stor succes og har efter også at have være vært på både radio og TV-programmer nu helliget sig jazzen som sit primære udtryksområde. Med to så stærke stemmer og så fin en pianist har Cowbell og SummerJazz endnu en gang sat rammerne for en intimkoncert i særklasse. Og med sange fra både Ella Fitzgeralds og Billie Holidays vidunderlige repertoirer som omdrejningspunkt, bliver de to danske topsangerinders (og sangskriveres) egne sange sat i skønt relief.

9 juli kl 20:00 - Marco Mezquida / Jesper Bodilsen / Martin Andersen

Billetter kan købes her 

Marco Mezquida (klaver)

Jesper Bodilsen (kontrabas)

Martin Andersen (trommer)

forsalg 150 kr. + gebyr
dør 200 kr.

I 2003 tog Jesper Bodilsen initiativ til at samle en trio med den italienske pianist Stefano Bollani og danske Morten Lund på trommer og det blev en kæmpe succes med udgivelser på det store anerkendte label ECM, samarbejde med Berliner Filharmoniker og koncerter på festivaler og i koncertsale verden over. Nu har Jesper Bodilsen endnu engang samlet en trio med international format. Med sig har han Spaniens nye stjernepianist Marco Mezquida, der henrykker alle med sit utrolige touch og musikalske overskud. På trommer fuldendes trioen af danske Martin Andersen der igennem en årrække har spillet med en række både danske og udenlandske superstjerner, fra Chano Dominguez over Kenny Werner til Benjamin Koppel og Dave Kikoski. Musikken er original tilsat enkelte standards, der nøje udvalgt viser trioens virtuose sammenspil og sans for nåde melodi og timing. Klavertrio når det er allerbedst.

11 juli kl 19:30 - Magnus Thuelund Quintet (CA/NL/DK)

Billetter kan købes her 

Magnus Thuelund (altsax)

Marc Mommaas NL (tenorsax)

Nikolaj Hess (klaver)

Graig Earle CA (kontrabas)

Karsten Bagge (trommer)

forsalg 155 kr. + gebyr
dør 220 kr.

Magnus Thuelund er et godt eksempel på hvor sprudlende den danske jazzscene er. Hans musikalske univers er bygget på en kreativ og åben musikalsk dialog, hvor han med sine enkle kompositioner, klare melodier og solide grooves giver plads til samspil med ofte store internationale jazznavne. Han har tidligere været elev af Benjamin Koppel, og kaster sig som sin lærermester også ud i samarbejder, der overrasker og fornyer det musikalske udtryk. Således har han netop udgivet sin femte CD, hvor han får følgeskab af bla. trompetist Ralph Alessi, der også optræder på dette års SummerJazz festival sammen med netop Benjamin Koppel. Til koncerten i Prøvehallen har Magnus Thuelund inviteret en række af sine faste samarbejdspartnere, der også medvirker på hans seneste udgivelse, ”Angel from the South”, udgivet på det internationalt anerkendte label ”Fresh Sound” der har for vane at præsentere nye talenter for det brede publikum. Med andre ord – Magnus Thuelunds musik bliver præsenteret i stærkeste opstilling. Billetten giver adgang til den efterfølgende koncert i Prøvehallen kl 21.

11 juli kl 21:00 - Mark Linn / Søren Møller "A Different Light"

Billetter kan købes her 

Mark Linn (vokal og electronics)

Søren Møller (piano og keyboards)

forsalg 155 kr. + gebyr
dør 220 kr.

Fra Antoneli Orchestra til samarbejder med Thomas Blachman, Gasolin og Beatles teaterkoncerter, til DR Bigband, Aarhus Pigekor og puertoricansk Afro-beat; Mark Linn og Søren Møller er kendt for deres alsidighed, store musikalske overblik og åbenheden mod musikkens mange stemninger og afkroge. I centrum for det hele finder vi ”den gode melodi” – fortællingen, der sætter følelserne og alvoren i spil. Musikken vil os noget. I Prøvehallen i Valby tager Mark Linn og Søren Møller de største sangskrivere kærligt under deres vinger. Henry Purcell, Billie Holiday, Joni Mitchell m.fl. tager udgangspunkt i pianoet og vokalen, men får følgeskab af elektroniske effekter, loops og synthesizers så sange vi kender, fremstår som hører vi dem på ny.

12 juli kl 20:00 - Hermeto Pascoal/Anders Koppel/ Fabio Pascoal/ Benjamin Koppel: Across Continents & Generations

Billetter kan købes her 

Hermeto Pascoal: Multi-instruments Anders Koppel: Hammond orgel Fabio Pascoal: Percussion Benjamin Koppel: Sax

forsalg 235 kr. + gebyr
dør 300 kr.

Når den brasilianske musikalske magiker, multiinstrumentalisten Hermeto Pascoal indfinder sig på scenen sammen med sin søn, den virtuose percussionist Fabio Pascoal i den første af denne sommers to koncerter på SummerJazz 2018 stævner de midt ud på musikkens Atlanterhav. Her får de følge af ingen ringere end to af Danmarks måske mest velrenommerede musikere, også far og søn, hammondlegenden Anders Koppel og saxofonstjernen Benjamin Koppel. De fire musikalske alkymister vil krydse havet mellem kontinenterne og mellem generationerne. Blandt sig har de fire arbejdet med en imponerende og nærmest uendelig række af jazzhistoriens allerstørste navne, fra Miles Davis og Antonio Jobim over Joe Lovano og Kenny Werner til Miroslav Vitous og Jim Hall. Alle fire komponerer - også når de improviserer. Og der er således lagt op til en unik koncertoplevelse, hvor publikum på allertætteste hånd bliver suget med ind i musikhavets bølger og dybder, og bliver taget med på en yderst sjælden og forrygende musikalsk verdensomsejling.

12 juli kl 21:00 - Hermeto Pascoal e Grupo (BRA)

Billetter kan købes her 

Hermeto Pascoal: keyboard, accordion, teapot, bass flute, his skeleton, cup of water...

Itiberê Zwarg: electric bass and percussion

André Marques: piano, flute and percussion

Jota P.: saxes and flutes

Fábio Pascoal: percussion and stage direction

Ajurinã Zwarg: drums and percussion

forsalg 275 kr. + gebyr
dør 330 kr.

Legenden Hermeto Pascoal er kort og godt en af Sydamerikas allerstørste musikpersonligheder nogensinde!

Det er med enorm stolthed og umådelig begejstring, at vi på denne, den tiende SummerJazz Festival, kan præsentere den brasilianske troldmand, musikernes musiker, manden, der i sig selv er en af de vigtigste hovedkilder til kunstnerisk originalitet og musikalsk opfindsomhed.

Hermeto blev født i 1936, var et vidunderbarn, der spillede snart sagt alle mulige (og umulige!) instrumenter og placerede sig som foregangsmand i Brasiliens BossaNova-bølge i de tidlige 1960ere som en unik og central figur i Brasiliansk musikliv. Derfra gik vejen direkte ind i musikhistorien, blandt andet som en væsentlig medspiller og komponist på det ikoniske Miles Davis-album "Live Evil". Siden er hans kompositioner blevet spillet og indspillet af alt fra Gil Evans til Berliner Philharmonikerne.

Hans musik og koncerter er evigt overraskende, gennemmusikalske, nærmest overjordisk spirituelle - og på samme tid dybt jordnære, humoristiske og ualmindeligt indfangende. Det er kort og godt et scoop, når Hermeto Pascoal præsenteres ved hele to sammenhænge i Valby til dette års Copenhagen Jazzfestival.

 

Med sig fra Brasillien har Hermeto Pascoal, fire fuldstændig fænomenale topmusikere og sin vel nok vigtigste musikalske samarbejdspartner og søn, percussionisten Fabio Pascoal.

13 juli kl 20:00 - Alex Riel - Benjamin Koppel - Mads Vinding / Celebrating the 1958 release of Sonny Rollins at the Village Vanguard

Billetter kan købes her 

Benjamin Koppel (saxofon)

Alex Riel (trommer)

Mads Vinding (bas)

forsalg 150 kr. + gebyr
dør 200 kr

Den legendariske tenorsaxofonist Sonny Rollins var den allerførste, der fik optaget koncerter på det tilsvarende sagnomspundne spillested, The Village Vanguard – og denne indspilning er siden blevet et uomgængeligt referencepunkt i hardboppens genrehistorie, som Rollins om nogen har været meddigter af. Før man har set sig om er der gået 60 år, og denne aften hylder en ualmindelig velspillende og erfaren jazztrio – Riel, Vinding og Koppel - kongen af hardbop med en uimodståeligt hjertevarmende og musikalsk uforlignelig jazzkoncert af den gamle skole. Bag trommerne sidder ingen andre end Danmarks eget trommekoryfæ, Alex Riel, som netop i år fejrer sit 60-års jubilæum som professionel musiker. Han har igennem sin lange og glorværdige karriere har spillet med gud og hvermand i jazzens verdenselite – herunder også i trioformat med den uforlignelige Sonny Rollins. Mads Vinding er en af dansk musiklivs største basprofiler og har blandt andet spillet med Herbie Hancock, Dexter Gordon og Wayne Shorter samt medvirket i den legendariske jazzfilm ”Round Midnight”. Benjamin Koppel er dansk jazz’ enfant terrible, hvis talent og virtuositet strækker sig over et væld af genrer og udtryk. Han har spillet og indspillet med en endeløs række af de største nulevende jazzstjerner, fra Paul Bley og Phil Woods til Joe Lovano, Jim Hall og Brian Blade. 
Og Rollins kunne næppe ønske sig en bedre musikalsk hilsen, end med hans musik i hænderne på sådan en trio.

14 juli kl 16:00 Masterclass - Gilad Hekselman

Billetter kan købes her 

Gilad Hekselman

100 kr + gebyr / studierabat 50%

Traditionen tro indbyder Summer Jazz endnu en gang til masterclasses med nogle af de største musikere, der gæster dette års Copenhagen Jazzfestival. Stjerner fra hele verdens jazzmekka, New Yorks jazzscene har taget imod Benjamin Koppels invitation om både at indgå i helt nye og kunstnerisk uhyre interessante konstellationer og samtidig stille sig til rådighed for musikinteresserede, unge som gamle, amatører som professionelle. Det har i snart ti år været en væsentlig del af Koppels og Summer Jazzs virke at videregive og formidle musik på mange forskellige måder, både live, i radio, bøger og undervisningssituationer. For Koppel er det en afgørende forpligtelse at insistere på at videregive inspiration og musikalsk know-how til alle musikinteresserede, og dermed bane vejen for at jazzens kreative og nyskabende univers bliver ved med at have både afsendere og modtagere på alle niveauer. I år har blandt andre topmusikeren Gilad Hekselman således takket ja til at deltage i SummerJazz’s mangefacetterede program og øse af både hans kunstneriske udtryk og musikalske indsigt. Guitarist Gilad Hekselman er fremtidens stjerne. Som vidunderbarn slog han tidligt sine folder som klassisk guitarist, men efter han flyttede til New York i 2004 tog jazzen over og han kom hurtigt ind i kredsen omkring Chris Potter, Mark Turner og andre topfolk i New York. Han har allerede udgivet en stribe soloplader og optræder ustandseligt på de største festivaler rundt omkring i verden med sin trio. Og så er han er efterspurgt underviser, der afholder masterclasses og clinics på de væsentligste konservatorier og musikskoler verden over. Gilad og Benjamin har talrige gange optrådt sammen, bla. i både grupper som ”CHANT” med Kenny Werner og i trommeslager Ferenc Nemeths kvartet. Ved masterclasses i SummerJazz-regi vil de højtprofilerede og dybt professionelle musikere tale om både improvisation, komposition, sammenspil og karriereplanlægning. Desuden vil de være åbne for spørgsmål fra publikum – og de vil naturligvis også give prøver på deres musikalske virke og spille live.

14 juli kl 20:00 - Gilad Hekselman Trio (IL/CA/US)

Billetter kan købes her 

Gilar Hekselman (guitar)

Rick Rosato (kontrabas)

Jonathan Pinson (trommer)

forsalg 150 kr. + gebyr
dør 200 kr

Det er intet mindre end et scoop at Summer Jazz endnu en gang kan præsentere den fantastiske guitarist Gilad Hekselman i Danmark. Gilad Hekselman har på rekordtid placeret sig som en af New York-scenens væsentligste gutiarister og har med sin usædvanlige virtuositet udviklet en stil, båret af stort melodisk overskud og improvisationer i verdensklasse. Vidunderbarnet Gilad blev født I Israel I 1983, studerede klassisk klaver I en alder af 6 år og guitar som 9-årig. Siden tog det fart og Gilad har siden sin ankomst til New York i 2004 indtaget verdensscenen sammen med topnavne som bl.a. Mark Turner og Esperanza Spalding. Han har udgivet en række anmelderoste albums, været på de globale hitlister og spillet på de helt store jazzklubber bl.a. Blue Note og Dizzy’s Club. Det er med umådelig stolthed at vi kan præsentere Gilad’s trio som udover Gilad også består af to nye topnavne, Rick Rosato og Jonathan Pinson, som sammen uden tvivl vil levere en fantastisk og medrivende koncert og give publikum en uforglemmelig oplevelse. Koncerten støttes af den israelske ambassade.