Mulberry Street Koncert

(En del af serien FRIHED)

Køb billetter til Koncerten i Aalborg d. 5. okt kl 19:30 – Køb Billetter
 
Køb billetter til Koncerten i Odense d. 12. okt 19:30 her: – Køb Billetter

Anders Koppel: Mulberry Street Symphony

– Koncert for jazztrio og orkester

Anders Koppel fejrer og fornyer den dansk-amerikanske kulturelle forbindelse med et spritnyt værk: Mulberry Street Symphony. Værket er inspireret af den danske fotograf Jacob Riis’ berømte fotobog How The Other Half Lives, der viste den rå virkelighed blandt New Yorks fattigste omkring 1890. Billederne, som også indgår i aftenens koncert, har ikke mistet deres kraft, og Koppel tonesætter mødet mellem den gamle verdens udvandrede masser og den nye verdens storhed samt de fatale storbyfælder, som Riis som emigrant havde mærket på egen krop.

Værket er skrevet for den helt unikke besætning jazztrio og symfoniorkester, og solisterne tilhører den absolutte elite i jazzens verden, nemlig Benjamin Koppel på saxofon og de to amerikanske topmusikere Scott Colley på bas og Brian Blade på trommer. Colley og Blade har blandt andre spillet med jazzikoner som Herbie Hancock, Michael Brecker, Chick Corea, Wayne Shorter, Kenny Werner og Norah Jones.

Værket vil blive opført ved to storstilede koncertaftener med henholdvis Aalborg Symfoniorkester og Odense Symfoniorkester.
Dirigent: Martin Yates
Solister: Benjamin Koppel, saxofon, Scott Colley, kontrabas; Brian Blade, trommer
 

Efter koncerten slås gækken løs og Anders Koppels 70-års-fødselsdag fejres i foyeren. Jazztrioen, som også indgår i ‘Mulberry Street Symphony’, bliver suppleret af fødselaren selv på hammondorgel, og dermed er der lagt op til fødselsdagsjazz i topklasse.