Valby Summer Jazz løber snart af stablen igen, og i den forbindelse fortæller Benjamin Koppel om festivalens tilblivelse og dens unikke indhold af musikalske genremøder.
Det er i år fjerde gang, at du arrangerer din festival Valby Summer Jazz. Hvad er grunden til, at du har skabt denne begivenhed?
Jeg har skabt den af tre grunde. For det første mener jeg, at der er brug for at brede jazzen ud til hele byen, ikke kun Københavns indre by og på brokvarterne. Min festival er i Valby og på Frederiksberg i år, og den er dermed med til at give især Valby et kvarterløft. For det andet ser jeg det som essentielt for jazzens fortsatte beståen, at den bliver udviklet og udfordret kunstnerisk – f.eks. at den mødes og brydes med andre genrer. For det tredje kan jeg slet ikke lade være med at bruge mit netværk af helt fantastiske udenlandske musikere fra især USA.
Til Valby Summer Jazz 2012 udforskede du især mødet mellem rap/spoken word og jazz. Hvad har du valgt at fokusere på til dette års Summer Jazz?
I år har jeg valgt at fokusere mere på crossover mellem jazz og klassisk. For jeg har lige siden, jeg som ganske lille dreng gik på opdagelse i mine forældres pladesamling, haft en glubende appetit på at prøve kræfter med så meget forskelligt musik som muligt. Og når man vokser op med lige dele The Beatles, Beethoven, cubansk folkemusik, afrikansk highlife, soul, gospel, jazz og balkanmusik, er det svært ikke at lade sig inspirere. Der er heller ingen grund til ikke at lade sig inspirere. For der findes i min optik kun to slags musik; god musik – og dårlig musik. Alle genrer, udtryk, klange og musikalske former har potentielt, hvis musikeren/komponisten i øvrigt har noget på hjerte, en relevans.
Hvorfor er det så lige blevet den klassiske musik og jazzen, du har valgt at sætte sammen?
Netop jazz og klassisk har så uendelig godt af at befrugte hinanden, da eksempelvis den klassiske musiks detaljeopmærksomhed, frasering, tekniske overskud og store dynamiske spektre kan give uanede dybder til jazzens frie, swingende og intuitive tilgang til musikken. I dette møde åbner der sig – såfremt det tilgås med åbenhed, nysgerrighed og ydmyghed – et helt nyt, frodigt og ukendt landskab med utallige muligheder. Det handler for mig i allerhøjeste grad om at forsøge at kombinere det bedste fra både den klassiske og den rytmiske verden. Og når det lykkes, beviser musikken endnu en gang sin styrke som det måske eneste ægte magiske her på jord.
