Billedreportage: Koppel/Colley/Blade

To af USA’s største jazzmusikere, bassisten Scott Colley og trommeslageren Brian Blade turnerede i oktober 2013 i Europa med danske Benjamin Koppel.

Den bemærkelsesværdige bassist Scott Colley, der har en lang række legendariske samarbejder bag sig, og verdens måske mest interessante og originale trommeslager i disse år, Brian Blade mødte her Benjamin Koppel. Koppel er en af Danmarks mest alsidige musikere og samtidig en af jazzens mest energiske iværksættere, og Brian Blade spillede med sit Fellowship Band på Valby Summer Jazz 2012, hvor venskabet med Benjamin Koppel og Scott Colley blev dannet. De tre musikere mødtes for første gang til en række spektakulære koncerter i Danmark, Tyskland, Østrig, Schweiz m.m.