Manden bag Danmarks mest anerkendte jazzblog Jazznyt.com, Niels Overgaard, giver flotte ord med på vejen til både Benjamin Koppel: Illuminations Living Room Recordings #1 (Tiger Music), Benjamin Koppel The Lost Musicians Living Room Recordings #2 (Tiger Music) og Anders Koppel & Kenny Werner: Breaking Borders #1 (Tiger Music).
Udvalgte citater fra de tre anmeldelser:
Illuminations: “Tiger har før haft stor succes med nogle af de plader som de har udgivet. Bl.a. har en serie med tidligere udgivet Cowbell-musik, der strakte sig over 10 plader, solgt over 60.000 eksemplarer. Devisen om at få musikken ud til lytterne, har haft stor gennemslagskraft.”
The Lost Musicians: “På den næsten 10 minutter lange The Immortal Story der er bygget over Blixens Den Udødelige Historie rammer kvartetten zenit. Det er så smukt. Koppels altsax er omkransende og Gunnarssons pianospil sidder lige i øret og pirrer behageligt. Der er flere numre der rammer noget af det samme.”
Anders Koppel & Kenny Werner: “Der er eksperimenter og løssluppenhed. Der er bølgende Hammondorgel i bedre Anders Koppel-stil som det kendes fra Savage Rose og ikke mindst Bazaar. Der er små fine figurer som de mødes over og improviserer ud fra.”
Læs mere om udgivelserne her og læs alle anmeldelser i deres fulde længe på Jazznyt.com under billedet med Illuminations.