Under overskriften “Sæt musikfaget i spin” sætter coach Casper Rongsted og musiker Benjamin Koppel musikfaget på dagsordenen i en artikel på folkeskolen.dk
“Musikfaget har et uforløst potentiale, men ingen taler om det i offentligheden. Fagets lærere burde ansætte en spindoktor og tage styringen fra politikerne. Sådan lyder budskabet fra Benjamin Koppel og Casper Rongsted, der kæmper for musikkens rolle i skolen.”
Det er indledningen i artiklen, hvor den læreruddannede coach og formidler Casper Rongsted og musiker Benjamin Koppel tager afsæt i deres bog “Ud af musikken”, som udkom på Gyldendal i september 2011, og som de jævnligt tager ud og holder foredrag om.
Besøg koppelrongsted.dk og læs mere om bogen.
Artiklen fortsætter:
“Beder man de to herrer udpege, hvad det helt præcist er, musikken kan bidrage med i indlæringen ud over en omgang iltende hjernedans, stiller de sig hurtigt i kø for at svare. Casper Rongsted har især fokus på det inklusionsmæssige aspekt. Musikken er et rum med højt til loftet, mener han. Der er plads til uro i en ellers stillesiddende skolehverdag. Det hænger også sammen med fantasien, siger Benjamin Koppel.
‘I en musiktime kan man pludselig finde ud af, at man ikke er så mærkelig, som man følte sig i dansktimen. Musikken kan også hjælpe eleverne med at lære at komme ind i deres eget koncentrationsrum. Musikken har den dobbelthed i sig’, siger han.”
Læs hele artiklen på folkeskolen.dk
Koppel og Rongsted er begge rutinerede foredragsholdere, der hver gang leverer medrivende, veloplagte og sprudlende foredrag, hvor både ord, musik og publikum inddrages. De tager rundt i hele landet og taler en bred vifte af steder, herunder skoler, kommuner, biblioteker, kulturhuse, virksomheder m.m.
Book et foredrag med Koppel&Rongsted
Se Cowbell Musics interaktive foredragskatalog
Læs nyheden: Nyt foredragskatalog fra Cowbell Music