Under årets Summer Jazz indbød Cowbell til en serie af offentlige masterclasses med en række store anerkendte jazzmusikere.
Der blev holdt fire masterclasses, to i Prøvehallen med henholdsvis Kenney Werner og Ari Hoegnig & Johannes Weidenmueller. Samt to på Betty Nansen Teatret med trioen Koppel / Colley / Blade og senere samme dag med Danilo Pérez og John Patitucci.
Med de fire masterclasses ønskede Cowbell at tilføre noget nyt i dansk jazzfestivalregi ved at programsætter offentlige masterclasses, og dermed skabe nye formidlingsstandarder og – ambitioner for den danske jazzscenen.

Felix Moseholm fik love at møde sit store idol John Patitucci og fik gode råd om sit basspil. En oplevelse han sent vil glemme.
For 16-årige Felix Moseholm blev masterclassen med John Patitucci en lærerig oplevelsen som gav ham en helt ny appetit på at spille. Felix Moseholm var kanin på scenen under masterclassen og fik 15 minutters undervisning og musikformidling af sit store idol John Patitucci.
”Det var jo helt sindssygt. Jeg var ret nervøs inden jeg gik på. Men det er jo klart, han er jo ligesom… the man, når man er basstuderende. Så bare at få lov til at møde ham, og at han giver en et råd er jo helt sindssygt, ” fortalte Felix efter hans femten minutter på scenen med den verdenskendte bassist.
Det var efterfølgende svært for Felix at sætte ord på præcis hvad han havde lært for oplevelsen på scenen var virkelig overvældende:
”Jeg lærte hvor vigtigt det er at man bliver ved med at være kreativ, og…. Åh, jeg kan næsten ikke huske alt det jeg har lært, forhåbentlig kommer det tilbage til mig senere.”
En uventet drejning

17-årig Andreas og hans far troede de skulle til koncert og var derfor lidt skuffede, da det vidste sig at være en masterclass. Men efter Andreas fik lov at spille med Danilo Pérez, var hverken far eller søn skuffede længere
Lige så overvældende var selv samme masterclass også for 17-årige Andreas fra Norge, der sad nede i salen. Andreas og hans far var egentlig lidt skuffet, da masterclassen gik i gang, for de troede at der var tale om en egentlig koncert.
Men skuffelsen forsvandt som dug for solen, da Danilo Pérez pludselig under masterclassen spurgte om der var en pianist bland publikum, der havde lyst til at komme op på scenen.
Sekunder efter sad norske Andreas, der har spillet klaver siden han var 12 år, ved siden af panamanske verdensstjerne ved det imponerende Fazioli-flygel og spillede.
”Det var helt uventet,” fortæller Andreas efter koncerten hvor oplevelsen stadig ikke er faldet på plads i kroppen på den norske gut.
”Jeg lærte en noget om improvisation og om at lægge sig let op ad melodien Det var en kæmpe oplevelse. Det var lærerigt, sjovt og inspirerende,” sagde Andreas noget fortumlet efter oplevelsen, men understregede dog, at han ikke længere at skuffet over, at der ikke var tale om en egentlig koncert.