For første gang nogensinde krydsede to af Skandinaviens førende jazzsaxofonister, Tomas Franck (SE) og Benjamin Koppel (DK), klinger, da de mødtes på scenen til Koppels festival Winter Jazz 2014 i Valby. Sammen hylder de det legendariske saxofonistsamarbejde mellem to af jazzhistoriens allerstørste, Cannonball Adderley og John Coltrane. Cannonball og Coltrane er især kendt for deres medvirken på Miles Davis’ legendariske Kind of Blue-album fra 1959 men lavede også en LP uden Miles Davis, Cannonball & Coltrane, som siden er gået over i jazzhistorien.
Det er netop musikken fra denne LP, der danner udgangspunkt for dette koncertkoncept.
Ud over de to saxofonister byder ensemblet også på en all star trio rytmegruppe bestående af Daniel Franck (SE), Niels Jørgen Steen og Alex Riel.
Line-up:
Tomas Franck (tenorsax)
Benjamin Koppel (altsax)
Niels Jørgen Steen (klaver)
Daniel Franck (kontrabas)
Alex Riel (trommer)
Booking kontakt:
Mathilde Lunderskov
Mail: booking@cowbellmusic.dk
Mobil: +45 2575 0295
Office: +45 7026 0807